Anna Bjørgulf An Ode
Anna Bjørgulf
Om teksten
- Målgruppe: Voksne
- Karakterer: 2
- Antall sider: 15
Scene 1 HYMNE TIL ‘HJEMMET’
Velkommen hjem.
Hjemmet vil passe dig,
pleje dig.
Dit plejehjem.
Porten til det sidste stop er åbnet,
hvor den store hjerteløse institution
byder dig velkommen med åbne arme
med hjertevarme,
stedet hvor dit bankende hjerte
skal holde op med at slå.
Vi følger dig på din sidste rejse
til himmeriget, helvede
Nirvana, Limbo eller Skærsilden.
Du bliver et med de grå masser.
Velkommen hjem.
Velkommen hjem.
Scene 4b Skænderi med dig/krammescenen
Du har lavet chili sin carne. Der er et stort peberkorn i. Orker ikke at fjerne det. Jeg sætter mig på køkkenbordet og græder. Lidt.
Du er kedelig.
Jeg siger til dig, at du er kedelig. Du svarer ikke, fordi du er så røv kedelig.
Du er røv kedelig, og du stinker af hundemad ud af munden.
Jeg drømmer om et stort skænderi.
Jeg siger jeg vil gå fra. Nej, du skal bliive hos mig, bliv bliv bliv.
Du siger, at jeg er som at møde en motorsav, når jeg vil skændes. At jeg har rabies ud af munden.
Jeg er stille et øjeblik og bliver imponeret over dit sprogbrug. Får lyst til at parre mig, er i løbetid.
Jeg prøver at afslutte skænderiet, ved at gøre mig lidt til og græde på en cute måde. Hvor der bare løber EN tårer ned ad min kind, og jeg ser hjælpeløs ud. Det virker ikke. Jeg skifter taktik.
Lægger an til høj haleføring og blotter tænder for dig og kaster mig ned på alle fire, mens jeg strækker mig så lang jeg er.
UH, jeg drømmer om noget VILD sex. Læg dig.
RESPEKTER MIG IK
Nogle gange vil jeg ikke respekteres
Nogle gange vil jeg bare penetreres
Bagfra
Gå i små røde kjoler
Se lidt op til de piger med pistoler
lår korte de er syet til dig
hæle høje på stilede letter
Nogle gange vil jeg ikke respekteres
Nogle gange vil jeg bare penetreres
se hvor du ryster
jeg har ik brug for du trøster
Tag mig nu så mine bryster
føles som
som et yver på en ko x4
Jeg vil gerne være dine
læber.
Så jeg kan mærke mine egne
Jeg vil have dig
Som et skjold
Når det regner
Du vender ryggen til. Når jeg rigtig har gjort mig til for dig. Nå, men så kan jeg også bare ligge her helt bange og ukneppet.
Scene 5c EN VÆMMELSE OVER KROPPEN
Jeg kigger på min mave. Den er begyndt at bule ud, og jeg tager fat i den. Det kunne jeg ikke for fire år siden. Det var umuligt. Tager fat i huden ved mine hofter og klemmer hårdt til. Der er lige til en håndfuld.
Publikum hyler mit navn, men jeg kan ikke genkende det. Ikke genkende mig selv i spejlet.
Kigger på dem, mine lår. Huden er ikke stram længere, og når jeg bøjer mig til siden for at røre ved dem, kommer der en lille delle mellem mine ribben og hofte. Jeg begynder at røre ved mine lår, tager mine hænder og presser huden sammen, så hullerne bliver endnu større. Åbner min telefon og tager et selfie nedefra, så jeg kan se min dobbelthage og min skæve tand. Sætter mig ned og slår hovedet hårdt ned i bordet, giver et smæld. Du kommer løbende, kradser febrilsk på døren, mens jeg slår mig selv i hovedet igen og igen.
Min krop er min krop
Min krop er
min krop (fuck)
Brugbar men slidt op
Røde plamager, der ik vil gå væk
Men skifter altid mønster så jeg må holde øje
vandrer rundt på huden, som de bare må dække
Jeg når at smile stort men de har bare flyttet sig
Nogle har jeg selv lavet
nogle de fulgte bare med
Nye farver kommer
og tager blod med
sort og blå på mig
stadig rød på indersiden
Nogle selvforskyldte
Nogle født med
Min krop er
min krop (fuck)
Brugbar men slidt op
Min krop er min krop er min krop er
min krop (fuck)
Brugbar men slidt op
Min krop er en gudinde
Det burde være så simpelt
Min krop er et tempel
Og nu tvivler jeg
Min krop er en gudinde
min krop den er så sej
Min krop den er et tempel
så hvorfor tvivler jeg (fuck)
Du kommer spurtende ind og kaster dig imellem mig og mine slag. Tager dig hårdt i nakken, og kyler dig ind mod væggen. Du springer tilbage som en fjeder og lægger dig ind til min krop. Du slikker mit ansigt, der er blevet helt rødmosset af slagene. Jeg falder i søvn med dig liggende på mine dunkende lår.